Jul i Valhal
I 2003 besluttede Tv2, at deres nyproduktion i 2005, skulle være en julekalender om Nordisk Mytologi, efter deres store succes med Jesus & Josefine. Jul i Valhal blev vist første gang i 2005 på TV2.
Jul i Valhal blev lavet med inspiration i Peter Madsens klassiker “Valhalla”
Jul i Valhal blev den største seer succes mellem år 2000 og 2010 med gennemsnitligt 1.232.000 seere til hvert af de 24 afsnit.
Med så stor en succes, blev den også genudsendt i 2012.
Lidt om handlingen
Pigen Sofie skal flytte med sin mor til Singapore i slutningen af december, fordi moren har fået et job som rationaliseringsekspert. De flytter dog ud af deres hjem allerede den 1. december, fordi de nye ejere gerne vil flytte ind. I stedet tager Sofie og Tove ud til Sofies mormor, Ragnhild, som bor i et skovløberhus. Ragnhild har lejet overetagen af sit hus ud til Asbjørn og hans to børn Jonas og Emma. Sofie og Jonas bliver hurtigt venner. Tove og Asger, som begge er singler, bryder sig til gengæld ikke om hinanden ved første øjekast. Tove kan lide at arbejde meget og taler hele tiden med sin chef Mr. Tong, imens Asger kan lide at tage alting i et roligere tempo. Store mængder sne falder og forårsager en strømafbrydelse i huset, og det sætter en stopper for, at Tove kan arbejde online. Hun begynder i stedet at tale med Asbjørn, og de får efterhånden sympati for hinanden. Snefaldet er formodentlig begyndelsen på Fimbulvinteren – som kommer før Ragnarok, dvs. jordens undergang.
Se TV-introen til Jul i Valhal
Ragnarok på vej
Ifølge nordisk mytologi vil Ragnarok komme den dag, guden Loke slipper fri af sine magiske lænker i Midgård. Uheldigvis kommer Sofie og Jonas til at slippe Loke fri – mod til gengæld at få nogle ønsker opfyldt. Sofie og Jonas vil dog gerne forhindre Ragnarok, så de tager hver dag til Asgård i håb om at finde ham. På deres jagt efter Loke møder de Thor, og den gamle krigsgud mistænker Loke for at have stjålet hans hammer. Det lykkes Jonas at finde hammeren og bringe den tilbage til Thor. Sofie og Jonas forsøger at udspørge aserne om Loke, men de vil intet sige. Undervejs når de to frem til dødsgudinden Hel, og her møder de Balder, som Sofie bliver forelsket i. Balder fortæller dem i en hemmelig besked, at Loke har gemt sig i dødsriget. Loke er dog flygtet videre til Udgård, og det lykkes Sofie og Jonas at få guden Heimdal til at fortælle dem vejen.
Jagten på at få stoppet Ragnarok
Undervejs stopper de ved en kro, hvor jætten Thrym har samlet en stor gruppe jætter til møde, forud for den afgørende kamp mod aserne. Sofie og Jonas forklæder sig som køkkenassistenter og overhører, at Loke fortæller Thrym, at han, ifølge spådommen, kun mangler én ting for at starte Ragnarok, nemlig Fenrisulven. Sofie og Jonas finder efterfølgende ud af, at Fenrisulven er Ragnhilds ulv Sniffer – et anagram af Fenris. Thrym har ikke længere brug for Loke, efter at han har skaffet alt det, som er nødvendigt for at starte Ragnarok. Loke føler sig snydt, og han fortryder, at han overhovedet har startet Ragnarok. Guderne bliver rasende på Sofie og Jonas, fordi de har sluppet Loke fri. Den eneste måde at bryde spådommen om Ragnarok er, at guderne tilgiver Loke. Men det vil ingen.
Intro-sangen til Jul i Valhal
Advarsel: Slutningen på Jul i Valhal afsløres
Til sidst må Sofie og Jonas tage tilbage til Hel og hente Balder for at få ham til at tilgive Loke. Hel kræver Emma i bytte for Balder midlertidigt. Det lykkes at få Ragnarok stoppet, og de får også Emma tilbage. Juleaften er Sofie vemodig, fordi hun dybest set ikke ønsker at rejse til Singapore med sin mor. Men Loke skylder hende en tjeneste og får sørget for, at Sofie og moren bliver hjemme i Danmark, og moren bliver til slut kæreste med Asbjørn.
Medvirkende skuespillere i Jul i Valhal
- Sofie spillet af Laura Østergaard Buhl (24 afsnit)
- Asbjørn spillet af Troels Lyby (24 afsnit)
- Emma spillet af Clara Maria Bahamondes (24 afsnit)
- Tove spillet af Ann Eleonora Jørgensen (24 afsnit)
- Ragnhild spillet af Vigga Bro (24 afsnit)
- Jonas spillet af Lukas Schwarz Thorsteinsson (24 afsnit)
- Snifer spillet af Louis (23 afsnit)
- Loke spillet af Martin Brygmann (17 afsnit)
- Mr. Tong spillet af Lin Kun Wu (14 afsnit)
- Heimdal spillet af Peter Frödin (12 afsnit)
- Odin spillet af Søren Spanning (10 afsnit)
- Thor spillet af Henrik Noël Olesen (8 afsnit)
- Freja spillet af Helle Fagralid (7 afsnit)
- Tyr spillet af Bjørn Fjæstad (7 afsnit)
- Ydun spillet af Lene Maria Christensen (6 afsnit)
- Njord spillet af Morten Eisner (6 afsnit)
- Radiospeaker spillet af Torsten Adler (5 afsnit)
- Sif spillet af Bodil Jørgensen (5 afsnit)
- Hel spillet af Lotte Andersen (4 afsnit)
- Balder spillet af Cyron Melville (4 afsnit)
- Thrym spillet af Morten Suurballe (4 afsnit)
- Jætte spillet af Dan Hemmje (3 afsnit)
- Mimer spillet af Kurt Ravn (3 afsnit)
- Køkkenassistent spillet af Karl Bille (2 afsnit)
- Nyhedsvært spillet af Jes Dorph-Petersen (2 afsnit)
- Køkkenchef spillet af Dan Nielsen (2 afsnit)
- Tonny spillet af Paw Henriksen (1 afsnit)
- Prutjætte spillet af Asgar Gottlieb (1 afsnit)
- Kromutter spillet af Tina Gylling Mortensen (1 afsnit)
- Suppejætte spillet af Steffen Steffensen (1 afsnit)
- Vært i Vejret spillet af Peter Tanev (1 afsnit)
- Jætte spillet af Rasmus Thorsen (1 afsnit)